Her kan du logge ind på medlemsdatabasen, hvor du kan vedligeholde oplysninger om dig selv, samt se dit økonomiske mellemværende med klubben.

Har du prøvet at deltage i KaffeCup?

Det skulle du prøve - det er et kanon-arrangement!

 

I al beskedenhed

Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.Wink

Peer-Allan Brinck er SejlSikkert-ambassadør i ASC og kontaktperson for Søsportens Sikkerhedsråd til alle i havnen. Som SejlSikkert-ambassadør står Peer-Allan til rådighed, hvis du har spørgsmål om sikker adfærd til søs. Samtidig sætter Peer-Allan løbende fokus på at højne sikkerheden, det kan være gennem uddeling af materialer eller ved at sætte aktiviteter i gang i havnen. Du har måske også set ambassadørskiltet på havnen.

Landsdækkende indsats

Din lokale SejlSikkert-ambassadør er én blandt mere end 230 SejlSikkert-ambassadører, der det seneste år har meldt sig til at fremme sikkerhedskul­turen blandt fritidsfiskere og -sejlere på havnene og på vandet i Danmark. Søsportens Sikkerhedsråd og TrygFonden står bag den landsdækkende indsats, der skal nedbringe antallet af drukneulykker og alvorlige hændelser blandt fritidsfiskere og -sejlere.

SejlSikkert-indsatsen har også en række sikkerhedsinstruktører tilknyttet. Din SejlSikkert-ambassadør kan derfor invitere en instruktør ud i jeres havn og afholde en sikkerhedsdemonstration om fx tjek af redningsveste. Du er meget velkommen til at tale med din SejlSikkert-ambassadør om ideer til klub-arrangementer over vinteren og i det tidlige forår.

Mange SejlSikkert-aktiviteter i 2017

Det seneste år er SejlSikkert-indsatsen blevet bygget op gennem store og små landsdækkende og lokale aktiviteter. I alt har der være afviklet 187 aktiviteter. 2017 bliver et år med endnu mere aktivitet, da netværket af SejlSikkert-ambassadører vokser stødt, og SejlSikkert-indsatsen samtidig bliver mere kendt ude omkring. Søsportens Sikkerhedsråd og TrygFonden glæder sig over den store opbakning og ser frem til, at flere fiskere og sejlere sætter fokus på sikkerhed.

Mere information

  • Læs mere på www.sejlsikkert.dk
  • Like Facebooksiden "Sejl Sikkert - Brug Vesten"
  • Kontakt din Sejlsikkert-ambassadør på ePost Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. eller tlf. 21757344

De fem sejlråd

SejlSikkert-indsatsens budskaber er bygget op omkring de fem sejlråd:

  • Lær at sejle
  • Hold dit grej i orden
  • Planlæg din tur
  • Hav en livline til land
  • Brug vesten