Sejlklubbens historie i korte træk

Stiftelsen

Den 12 august 1922 tog en kreds af borgere initiativ til at stifte en ny klub. Stedet var Paulsen Gæstgivergård på Skibbroen. (Senere Bondestuen, som lå, hvor nu Skibsreder Jebsens kontorbygning ligger), Den første bestyrelse kom til at bestå af følgende: Toldforvalter Ludvigsen (formand), Gæstgiver Paulsen ( næstformand), Postassistent Carstensen (sekretær), Repræsentant Andersen, Overportør Jensen, Snedker Petersen, Arkitekt Jensen og Entreprenør Preisler.

Aabenraa Havn 1922. Klubben fik hjemsted på den yderste del af Sydhavns mole

Der var fra starten 29 fartøjer og 72 medlemmer. Allerede fra før 1920 eksisterede der en sejlklub her i Aabenraa, men den lå stille under verdenskrigen og kom aldrig i gang igen. Det kan dog her anføres, at i 1927 overførtes den gamle klubs kassebeholdning til ASC, godt 200 gamle marksedler, som i indrammet tilstand skulle anvendes til at smykke væggen med i det nye klubhus. (Mark var jo ikke meget værd i de år). Men på den måde har vor klub faktisk rødder helt tilbage til århundredskiftet.

Tiden lige efter 1. Verdenskrig var gunstig for folk her i landet, som ønskede at anskaffe sig en båd, idet inflationen i Tyskland gjorde lystbåde så billige, at de opkøbtes i stort tal fra Kiel, Eckernførde og Flensborg.

 
Vinteropbevaring

Fra første færd var der mange opgaver, som skulle løses, og der var straks et udmærket samarbejde med de kommunale myndigheder. Havneingeniør Rambøl udarbejdede tegninger til en ny bådehavn i Sydhavn, og man fik et godt vinterkvarter i den tomme flyverhangar på havnen, med et lejemål på kr. 15,00 pr. båd, større både dog kr. 20,00.

Reglerne for flyverhallens benyttelse var strenge, og medlemmerne måtte skrive under på at man ville overholde dem. Større reparationer måtte ikke finde sted, og der måtte ikke anvendes ild under nogen form, tobaksrygning var strengt forbudt, gulvet måtte ikke beskadiges osv.

Hallen blev benyttet i en årrække, indtil planerne om oprettelse af et bådbyggeri samme steds strandede. Herefter indrettedes hallen til eksportstald.

Problemet med at få bådene på land og igen søsat optog også klubben. Der var ganske vist nogle små slæbesteder, hvor mindre både kunne trækkes op, og så var der firmaet Hansen & Møstls bedding, som dog på grund af længden ikke var egnet til at køre bådene ud på sidespor. Kommunen var ikke villig til at medvirke til en forlængelse, selv om man henviste til, at det også ville være en fordel for fiskerne. Problemet løstes i mange år med Callesens Motorfabriks kran, som med stropper tog bådene på land.

Aabenraa Lystbådehavn i 30’erne.