Kontoret

Telefon
Mobil
7462 8985
4042 3346
havnemester@aabenraa-sejlclub.dk

Åbningstider:
mandag til fredag
08.00 - 09.00
og
16:00 - 17:00


Her kan du logge ind på medlemsdatabasen, hvor du kan vedligeholde oplysninger om dig selv, samt se dit økonomiske mellemværende med klubben.

Sejlklubbens historie i korte træk

Stiftelsen

Den 12 august 1922 tog en kreds af borgere initiativ til at stifte en ny klub. Stedet var Paulsen Gæstgivergård på Skibbroen. (Senere Bondestuen, som lå, hvor nu Skibsreder Jebsens kontorbygning ligger), Den første bestyrelse kom til at bestå af følgende: Toldforvalter Ludvigsen (formand), Gæstgiver Paulsen ( næstformand), Postassistent Carstensen (sekretær), Repræsentant Andersen, Overportør Jensen, Snedker Petersen, Arkitekt Jensen og Entreprenør Preisler.

Aabenraa Havn 1922. Klubben fik hjemsted på den yderste del af Sydhavns mole

Der var fra starten 29 fartøjer og 72 medlemmer. Allerede fra før 1920 eksisterede der en sejlklub her i Aabenraa, men den lå stille under verdenskrigen og kom aldrig i gang igen. Det kan dog her anføres, at i 1927 overførtes den gamle klubs kassebeholdning til ASC, godt 200 gamle marksedler, som i indrammet tilstand skulle anvendes til at smykke væggen med i det nye klubhus. (Mark var jo ikke meget værd i de år). Men på den måde har vor klub faktisk rødder helt tilbage til århundredskiftet.

Tiden lige efter 1. Verdenskrig var gunstig for folk her i landet, som ønskede at anskaffe sig en båd, idet inflationen i Tyskland gjorde lystbåde så billige, at de opkøbtes i stort tal fra Kiel, Eckernførde og Flensborg.

 
Vinteropbevaring

Fra første færd var der mange opgaver, som skulle løses, og der var straks et udmærket samarbejde med de kommunale myndigheder. Havneingeniør Rambøl udarbejdede tegninger til en ny bådehavn i Sydhavn, og man fik et godt vinterkvarter i den tomme flyverhangar på havnen, med et lejemål på kr. 15,00 pr. båd, større både dog kr. 20,00.

Reglerne for flyverhallens benyttelse var strenge, og medlemmerne måtte skrive under på at man ville overholde dem. Større reparationer måtte ikke finde sted, og der måtte ikke anvendes ild under nogen form, tobaksrygning var strengt forbudt, gulvet måtte ikke beskadiges osv.

Hallen blev benyttet i en årrække, indtil planerne om oprettelse af et bådbyggeri samme steds strandede. Herefter indrettedes hallen til eksportstald.

Problemet med at få bådene på land og igen søsat optog også klubben. Der var ganske vist nogle små slæbesteder, hvor mindre både kunne trækkes op, og så var der firmaet Hansen & Møstls bedding, som dog på grund af længden ikke var egnet til at køre bådene ud på sidespor. Kommunen var ikke villig til at medvirke til en forlængelse, selv om man henviste til, at det også ville være en fordel for fiskerne. Problemet løstes i mange år med Callesens Motorfabriks kran, som med stropper tog bådene på land.

Aabenraa Lystbådehavn i 30’erne.


Det første klubhus

Kommunen viste dog velvilje i spørgsmålet om bygning af et klubhus, idet man overlod ASC et areal på Sydhavns mole for en årlig leje på kr. 5,00.Tegningerne udarbejdedes af arkitekt Jensen, og  huset finansieredes gennem 84 andele af kr. 25,00, der foresloges udtrukket hvert år med 8 andele af kr. 25,00, idet huset på denne måde ville blive betalt over 10 år. Af en bevaret tegningsliste fremgår det, at en bred kreds af byens borgere sluttede op om sagen, idet både amtmand Reflund Thomsen, borgmester Fink samt en lang række borgere i mangfoldige erhverv var med. Den 23 oktober 1926 forelå kommunens bygningsattest og huset blev indviet ved standerhejsningen samme år og fik navnet ”Kabyssen”.

Klubstanderen

Også klubstanderen optog sindene, i det første udkast optrådte de tre makreller i hvidt på blå baggrund omkranset af bogstaverne ASC også i hvidt. Kuriøst nok er udkastet bevaret, det er tegnet på bagsiden af en mark-veksel! Denne første stander voldte en del problemer da den blev leveret, som det fremgår af skrivelse fra klubben: ”Farverne blegner fuldstændigt”, og ”farverne løber sammen i regnvejr, ja den blå farve løber sågar ned af sejlet, som nu er blåt! På andre standere, der kom op for en uge siden, er der ingen fisk at se!” Og ved beretningen fra standerhejsningen siges der:” De små standere røg glade til tops, men blegnede straks for solens stråler, så bådene resten af sæsonen måtte sejle incognito!”

Da man næste gang fik leveret standere, fik de det nuværende udseende, altså uden bogstaverne og med gyldne makreller.

 
Klubaktiviteter

Naturligvis var tursejlads og kapsejlads de vigtigste aktiviteter i klublivet også dengang. Følgende beretning fra en sejlersæson illustrerer forholdene, og man må holde sig for øje, at datidens sejlbåde var af en langt mindre gennemsnitsstørrelse, end dem vi har i dag; og de var uden motor:

For fulde sejl

”Til pinse, da skoven blev rigtig grøn, stævnede Mågen med forseglet ordre mod fremmed strand, efter at gaster på foranledning af storbommen havde undersøgt bundforholderne i havnen. Ved Varnæs åbnedes ordren, som lød på Fåborg. Men den smukke plantevækst på Als havde en sådan tiltrækning, at Mågen endte i Dyvig.

På en stormfuld dag, da Neptun havde henlagt sit arbejdsfelt til Fjorden, glemte sejlkomiteen at meddele alle medlemmer, hvilken bane, der skulle sejles. Og formanden glemte at aflyse sejladsen for amatørsejleres skyld. De forsøgte da også at spadsere hjem på bunden af fjorden, da det var vanskeligt at sejle. Senere tog de dog til takke med hjælp fra slæberen.

Bamsekaptajnen med Tirpitz som næstkommanderende løb af med prisen i den blå skønhed, mens Venta havnede i et hyttefad, og Falken arrangerede en boksekamp med en af de nye duc d’Alber.

I tordenvejr afholdtes bal i loen ved Skarrev, som afbrødes ved ”orkestrets” strejken, da fjederen sprang.

Ved senere distancesejlads ved Humleskoven nedlagde Kalb arbejdet på hjemvejen, da et syn viste sig for ham og han sagde at "den gik ikke”. Og på fællessejladsen til Varnæs sejlede Søren Kaffen så tynd, at bunden var at se på 15 favne…. Men det er heller intet under, han sejlede 20 sømil på en dag. Og skipperen på Mågen anstrengte sig så meget, at han måtte hænges til tørring på en bundgarnspæl ved Knudshoved.

- Sæsonen sluttede sig selv ved  at vinteren strøg standeren.

I 1926 startede det første kursus i navigation, med adjunkt Otterstrøm og navigationslærer Rundborg. Kurset fik stor tilslutning, idet ”der deltog 21 herrer og 2 damer”. Det fandt sted på Statsskolen fra januar til marts.

Aabenraa Havn 1931 – 1948

I hine tider skulle man fra klubben søge om tilladelse til at anløbe tyske havne, og ”de tyske myndigheder gav afslag på ansøgning om at anløbe Gelting, Steiberghaff og Langballigau, men man fandt trøst i efterårets traditionelle torskegilder på Dampskibspavillonen”.

Man optog ret hurtigt et samarbejde med andre sønderjyske sejlklubber, især Haderslev og Sønderborg; og Kjøbenhavns Amatør Sejlklub var behjælpelig med at skaffe tegninger til en ophalebedding.

Der var problemer med flagningen, idet man på den nye flagmast ønskede at flage med KDY’s splitflag, hvilket man ikke fik tilladelse til. Til gengæld stiftede magistraten en vandrepokal til den første egentlige kapsejlads, som fandt sted den 9 august 1922.

Tiden indtil 2. Verdenskrig

Efter den gode start viste der sig i begyndelsen af trediverne en langsom tilbagegang, hvilket resulterede i, at man i 1934 vedtog at optage et lån til udtrækning af de sidste gældsbeviser i klubhuset. De blev indløst med 40% af pålydende. Begrundelsen var, at man ved husets bygning havde 31 aktive og 124 passive medlemmer med et samlet kontingentbeløb på kr. 136,00, og at man på grund af tidernes ugunst kun havde set sig i stand til at indløse 1-2 beviser, mod de oprindelige 8. Antallet af både var nu nede på 3-4 fartøjer. Klubbens økonomi var derfor vaklende. Forslaget gik igennem. En række medlemmer havde dog i årenes løb foræret klubben gældsbeviserne, nogle havde skænket dem til indkøb af møbler osv.

Ved generalforsamlingen i 1934 vedtoges det at sælge øvelsesbåden ”Yap” som var indkøbt nogle år tidligere til juniorerne. Da salget ikke lykkedes på grund af manglende interesse, udlåntes båden til tre af klubbens medlemmer på kontrakt.

2. Verdenskrig

Krigens skygge lagde sig over landet. Men benzinrationeringen, som lagde en dæmper på bilkørselen, gav folk   lyst til at prøve kræfter med de vedvarende energikilder, og der kom en forøgelse både af medlemstal og flåde. I 1941 opnåede klubben Handelsministeriets tilladelse til at føre ASC som hjemstedsbetegnelse på bådene. Af en pressemeddelelse fremgår, at ”klubben råder over 25 lystfartøjer, foruden en del motorbåde, som må ligger i havn i havn på grund af krigen”.

Klubhuset blev sat i stand, der indkøbtes nye møbler, og ”formanden slog 3 af byens prominente borgere for Kr. 36,43 hver til et nyt loft. På klubbens vegne takkede han for dette pengeoffer”.

I 1942 var antallet af sejlbåde 40, og medlemstallet var kommet op på 150! Der oprettedes en ny juniorafdeling, hvor ikke mindre end 22 drenge og 8 piger deltog i vinterkursus i sømandskab! Samme år indmeldtes klubben i SIKA.

Ved standerhejsning dette år kunne man i de lokale aviser se følgende overskrift: ”Danmarks hurtigste R-båd til Aabenraa!” Olaf Jessen havde erhvervet den 11 meter lange og flotte 6-meter ”Oui-Oui, der på det tidspunkt havde sejlet 354 præmier hjem.

Året efter var bådtallet vokset til 42 fartøjer og medlemstallet til 234!

Men den 30 september 1943 udsendte justitsministeriet en bekendtgørelse, som forbød enhver form for lystsejlads undtagen med robåde o. lign. Bådene måtte sættes i vandet for ikke at udtørre, men uden mast, motor, årer eller ror. Ved generalforsamlingen i 1944 havde klubben ikke desto mindre end 210 medlemmer og et overskud på Kr. 743,00. Og klubhuset var endelig gældfri.

Det eneste større klubarrangement det år blev en fællestur til Kalvø på cykel og i hestevogn!

Efterkrigsårene

Umiddelbart efter 5 maj 1945 opnåedes tilladelse til at sejlads i et nærmere bestemt område mod legitimation i form af klubbens medlemskort, dog kun fra 1 time før solopgang til 1 time efter solnedgang.

Ved udenbys kapsejlads krævedes gennemsejlingstilladelse, som skulle ordnes gennem sekretæren. 12 august 1947 havde vil 25 års jubilæum, med stot kapsejllads den 17 august på fjorden.

Om aftenen fest på Folkehjen med præmieuddeling, festmiddag og dans. Tilstandene normaliseredes dog hurtigt.  I 1948 fik klubben en saltvandsindsprøjtning, idet den hos snedkermester Kryse lod en halv snes piratjoller bygge, og sammen med nogle privat indkøbte kom antallet op på 15 styk. Disse små hurtige joller samlede snart en flok unge mennesker, som med stor entusiasme boltrede sig på fjorden og skabte stor opmærksomhed omkring sporten.

Slut med Sydhavn

På midtemolen mellem Sydhavn og Gammelhavn lå helt ude for ende den kæmpemæssige ”Voetmanns Lade”, en kolossal træbygning, som i disse år var ophørt med at fungere som lager. Her havde klubben en del år en udmærket vinteroplagsplads for bådene, skønt det kneb lidt med at få større fartøjer løftet over kajen. Men med hjælp af Højspændingsværkets 6-tons kran lykkedes op– og nedhejsningen efterhånden uden problemer.

Men i disse år voksede en stor foretagsomhed op i den havn, hvor ASC indtil nu havde følt sig hjemme: Kreatureksporten. Denne trafik, som var foranlediget af tysk lov, som kun tillod import af levende dyr og svin ad søvejen, blev anledning til en meget travl epoke i Aabenraa Havns historie. Den gamle flyvehal fungerede som staldbygning, og larmen fra de skrigende dyr, når de blev drevet ombord på skibene med elektrisk stød, var overdøvende. Stanken af møg virkede heller ikke befordrende for sejlbådenes ”yachtmæssige stand”. Utallige ombyggede passagerbåde og andre gamle ”plimsollere” kom og lå i kø i Sydhavn for at få levende last ombord, og det blev nødvendigt at inddrage en del af lystbådehavnen til nye kajpladser. Da det tilligemed hændte, at havnen var spærret når lystbådene skulle ud, voksede kravet om anlæg af en ny lystbådehavn.  1953 holdtes et møde med havneudvalget, der så velvilligt på tanken.

Lystbådehavn i Nyhavn

I årene herefter oprettedes så lystbådehavnen i Nyhavn, og tillige ved Lindsnakke, (æ Miljø), der rejstes en udmærket mastekran, som for øvrigt stadig fungerer, nu ved servicepieren. Havnen udvidedes efterhånden, klubhuset ”Kahytten” flyttedes over til roklubberne, og her i slutningen af 60-erne skete så den store overgang til glasfiberbådene; medlemstallet voksede og nye broer kom til.

11-13 august 1972 havde vi 50 års jubilæum, med stor havnefest.

I januar 1973 konstaterede formanden Gunnar Pedersen i en artikel i ”Søforklaringer”, at ASC er ”blandt de største” i landet, antallet af aktive medlemmer er nu 223, det samlede medlemstal 347 og havnen var faktisk ved at være ”fyldt op” ved etableringen af en ny flydebro. Samtidig omgikkes Aabenraa Havn med andre planer for østsiden af Nyhavnsbassinet.   

Den nye, store lystbådehavn

En storslået plan om en stor lystbådehavn blev derfor fremsat. Første udkast til en placering var faktisk der, hvor havnen senere kom til at ligge, altså ved Kystvej. Men det var i de år, hvor Aabenraa Havn omgikkes med planer om en containerhavn, ved en henvendelse til Teknisk Forvaltning blev det klart, at den del af området måtte der ikke røres ved. 

Aabenraa Havn 1973

Dog var den daværende borgmester Camma Larsen-Ledet yderst positiv og tog til dels klubbens initiativ til sig som sin eget: Aabenraa skulle have en storstilet lystbådehavn; en havn, som ikke bare tilfredsstillede en lille gruppe af byens borgere, men som skulle danne et miljø, hele byen kunne glæde sig over, og som ville tilføre den gamle søfartsstad en værdifuld saltvandssprøjtning.

Som konsekvens af , at området langs kystvejen ikke måtte røres, udførtes nu tegninger til en lystbådehavn ved Laimun. Der holdtes en række møder med den dynamiske klubformand Gunnar Pedersen i spidsen, og projektet blev godkendt både af Ministeriet for Offentlige Arbejder og Byplanudvalget.

Men i ”Søforklaringer” 2. maj 1973 kommer den store nyhed: Skibsreder Michael Jebsen tilbyde en gave på 4 mill. Kroner. En betingelse er, at havnen ikke må anlægges ved Laimun.

I samme nummer foresloges en placering ved Kystvej, idet Aabenraa Havns planer for  området nu var afklarede og muligheden til stede.

En gave på 4. mill. kroner og en velvillig Kommunalbestyrelse gav en laber brise for projektets videre sejllads : I januar 1974 udførtes de første bundundersøgelser i vandet ud for strandgården. Der afholdtes møde med beboerne i området, der drøftedes et fælles ”vandklubhus”. Enkelte ”småskær” måtte klares: Farvandsdirektoratet var betænkelig ved udsejling i den gravede rende til trafikhavnen. Men den 25 juni 1974 var formalia i orden. Klubben havde fået Ministeriets godkendelse af detailprojektet og kommunens betingelse var accepteret.

Arbejdet kom omgående igang, og i september meddeltes at broerne var bestilt!

Herefter opstod en vældig debat omkring opførsel af klubhus. Diskussionen  antog efterhånden et omfang lidt ud af proportioner, når man tænker på, hvor lille en part klubhuset udgjorte af det samlede projekt. Men på et tidspunkt måtte formanden skære igennem, Som han også havde mandat til- og man lagde sig fast på den udmærkede bygning, vi nu alle kender.

Formanden fik organiseret klubhusbyggeriet efter devisen: Arbejdsindsats eller betaling! Der meldte sig ca. 100 mand og 5 piger, som organiseredes efter de håndværk, som de bedst kunne klare, og arbejdet gik slag i slag. Det gamle klubhus ”Kabyssen solgtes til sportsdykkerne for kr. 17000,00.

Ved generalforsamlingen 1974 meddelte Gunnar Pedersen, at han agtede at træde tilbage som formand året efter. Han havde været primus motor i havnebyggeriet fra den spædeste start til den nu næsten afsluttede sag, 3. år i fuld aktivitet, men nu øjnedes resultatet: En pragtfuld lystbådehavn med masser af muligheder.

Indvielses og havnefesten fandt sted sidste weekend i maj 1975. Festlighederne indledtes med affyringen af Jørgen Bruhns gamle salutkanon fra Kalvø Skibsværft.

Denne kanon havde sendt mange flotte windjammers ud  på verdenshavene, skibe som var med til at gøre Aabenraa kendt for kvalitet og fart. En bedre videreførelse af byens søfartstraditioner kan man vel næppe tænke sig.

Siden 1975 er havnen gradvist blevet udbygget og forbedret. En gæstetoiletbygning og tilbygninger til juniorafdelingen er opført. Klubhuset er renoveret og ombygget i flere etaper.

Broerne er blevet udvidet og en ny bro F er anlagt ligesom en jollebro langs østmolen  er anlagt.  I 2002 udlægges en pontonbro nord for bro D i samarbejde med naboklubben ABC.

Efter mange års brug er klubben kommet i reparationsalderen. Sidst i  90’erne konstateredes svære angreb af pæleorm på broer og agterfortøjningspæle.  Det blev nødvendigt at ombygge bro F og servicepieren.

I år 2002 ændredes klubbens areal betydeligt i forbindelsen med anlæggelsen af den nye Sønderstrand.  Vi afgav ejendomsretten til den 3000 kvm.  hidtidige vinteroplagsplads og fik til gengæld 6000 kvm nyindvundet areal syd for vore bygninger.

ASC er blevet en af landets store sejlklubber, og det giver ansvar.  Klubben har derfor påtaget sig adskillige store sejlsportsarrangementer, der har giver klubben et godt nationalt og internationalt omdømme ligesom klubben er repræsenteret i Dansk Sejlunions bestyrelse.  Klubmedlemmer har hidindtil vundet 3 OL guldmedaljer i sejlsport.

Blanketter siden...

For optagelse af medlemmer i Aabenraa Sejl Club henviser vi bl.a. til:

Vedtægterne - især §§ 4 - 7
Takstbladet - angående kontingent og havnens faciliteter og ydelser

Bestyrelse og havnemester står naturligvis gerne til rådighed for at besvare spørgsmål m.v. i forbindelse med optagelse af nye medlemmer.  Bestyrelsen varetager i hovedsagen foreningsmæssige spørgsmål om medlemskategorier m.v., mens havnemesteren er klubbens ansvarlige myndighedsperson angående bådplads ved klubbens broer samt vedr. bådoptagning og søsætning m.v.

 

 

Her trænger vist til en ny tekst!

Opdateret d. 6.09.2011
På bestyrelsens vegne

 

Peter Maindal
formand

Indbetalte beløb kan som udgangspunkt ikke refunderes, med mindre andet er anført i beskrivelsen om den enkelte aktivitet. Indbetalte beløb refunderes kun i særlige tilfælde, og kun efter aftale med den ansvarlige leder.

I tilfælde af, at oprettede hold må opgives eller aflyses, refunderes indbetalte beløb efter aftale med den ansvarlige leder.

Der modtages betaling fra flg. korttyper: Dankort, MasterCard, Maestro, Visa, Visa Electron og JCB.

pbs For at sikre hurtig og effektiv betaling, og for at undgå rykkerskrivelser og rykkergebyrer, anbefales det alle medlemmer, at tilmelde sig betalinger via Betalingsservice.

 

Endnu ikke medlem?
Så besøg tilmeldingssiden "Medlem af ASC"